Når du har installeret en tema på din WordPress site, så har temaforfatteren kodet ind en menu i temaet. Det betyder at navigationens placering varierer fra tema til tema. Nedenfor viser jeg dig hvordan du lægge dine sider op i din navigation.
Pin til senere!
Naviger til menu
Log ind på din hjemmeside og fra kontrolpanelet
Gå til Udseende > Menu
Når du er inde på Menu siden, kan det være at der allerede er lavet en menu. Er der en menu allerede, kan du anvende denne. Hvis menusiden er helt tom:
Gå op hvor der står Menunavn og skriv Navigation nr.1, eller noget lignende. Du er den eneste der ser dette navn, så det er ikke så vigtig hvad du kalder din menu. Men længere nede på siden viser jeg hvordan du laver en Navigation nr.2, så nummererer du dem, er det nemmere at have et overblik.
Tilføj sider
Nu kan du lægge dine sider ind i din menu ( dette forudsætter at du allerede har gjort dine sider klar til at blive lagt ind i menuen )
På venstre side ser du en boks hvor der står Sider, og der skal du sætte flueben på de sider du ønsker skal figurere i din menu og klik på Tilføj til menu.
Sider der oftest er i en menu er:
- kontakt
- om
- blog
- shop ( hvis du har en )
- start her
Jeg anbefaler at du har så få sider som muligt i din menu, for at gøre din side mere overskuelig. Man kan nemt lave en “drop down” menu, men det kan virke uoverskuelig for dine læsere, så du risikerer de forlader din hjemmeside før du ønsker det.
Et alternativ til mange menupunkter og “drop down” er at lave en Start Her side, med de vigtigste links rundt på din side. Der har du mulighed for at fortælle lidt om hvad de kan forvente at finde rundt på de forskellige sider.
Sådan hjælper du dine læsere på samme tid som du guider dem til de vigtigste sider på hjemmesiden.
Hvornår anvende “drop down” menu
Hvis du har en shop side, kan det være en god ide med en “drop down”, for at kunden nemt kan finde indkøbskurven.
For at få din shop og indkøbskurv til at vise i menuen, lav flueben i Shop og Kasse ( dette finder du kun hvis du allerede har installeret Woocommerce ) og klik derefter på Tilføj til menu.
Når dette er gjort, ser du Shop og Kasse i din menu, men for at kassen skal ligge som en “drop down”, skal du klikke på Kasse og drage den lidt til højre. Nu lægger den sig forskudt til højre for Shop, og det får den til at fremkomme som “drop down” i navigationen.
Tilføj kategorier
Har du meget indhold på din side, organiseret i kategorier så har du mulighed for at lave en sekunder menu, hvor du lægger ind dine vigtigste kategorier. Du gør egentlig det samme som med sider:
Opret en ny menu. Du finder linket til ny oprettelse til højre for hvor du lavede den første menu.
Skriv Navigation nr. 2 og klik på Opret menu.
Gå nu til boksen der ligger til venstre, nederst finder du Kategorier, klik på Kategorier ( dette forudsætter at du allerede har lavet nogle kategorier )
Lav flueben i de kategorier du ønsker at tilføje, klik på Tilføj til menu.
Menu Indstillinger
Nederst i menu boksen, ser du indstillinger til hvor din menu skal ligge på siden. Disse indstillinger variere alt efter hvad tema du anvender. Vælg hvordan du ønsker din menu placeret og husk at klikke på Gem menu, for at dine indstillinger skal virke.
Har du flere spørgsmål, så er der stor sandsynlighed for at du finder dem på min FAQ side, og ellers må du også bare stille spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.
Skriv et svar